En Fornemmelse For Forår

Tekst & Foto - Jesper Grundahl

Hos Marcello Bergamo er det ikke uden grund vi føler os en anelse mere opstemte netop nu. Omend vi holder af alle måneder i cykelsæsonerne, så er der dog én måned vi elsker en lille smule mere end alle andre. Maj måned - vi byder dig velkommen.

Det er ikke blot Maj’s spirrende fornemmelse for forår, som gør os en anelse mere varme, men vi kan ej heller fornægte vores dybe Italienske rødder og starten på Giro D’Italia 2016. Verdenseliten af ryttere under UCI World Tour samles til den første af de tre Grand Tours, og kæmper de næste tre uger indædt om kampen for farven Pink. Omend Pink til dagligt får de fleste mennesker til at hæve øjenbrynene en ekstra gang, så er den originale La Gazetta Dello Sport avisfarve ikke desto mindre centrum for begivenhedernes gang, og forårsager sædvanen tror et sandt festorgie af farven Pink overalt i Italien hvor den 3.383 km lange rute kommer frem.

Et sandt forårs festorgie er der også at finde i på vores hjemmelige breddegrader når vi for 3. år i streg afholder vores traditionelle MARCELLO BERGAMO CUP den 14. 15. og 16. maj 2016. 

I modsætning til Giro D’Italia kæmper gruppen af U11 til A-ryttere ikke om farven Pink, men hvis de forrige års indædte kampe er noget at går efter, så er HÆDER og ÆRE to ord som ikke blot ligger på sinde hos Mikkel Landa, Nauro Quintana og Fabio Aru, men i lige så stor en grad hos samtlige deltagere i Marcello Bergamo Cup.

Hæder og ære er dog ikke det eneste som står på spil. Igen i år kæmper deltagerne om speciallavet Marcello Bergamo førertrøjer, og vi har produceret to af slagsen.

 

GUL SPORTIVO MARCELLO BERGAMO FØRERTRØJE
Tildeles den førende rytter i ALLE klasser

 

GRØN SPORTIVO MARCELLO BERGAMO FØRERTRØJE 
Tildeles den førende Ungdomsrytter i Herrer og Dame klassen.

 

Alle førertrøjer er produceret i vores bedste jersey kvalitet - SPORTIVO

Yderligere sætter vi endnu en præmie på spil i vores fotokonkurrence for Marcello Bergamo Cup.

Det bedste billede, som bedst fanger stemningen og intensiteten i løbet, vinder en DANNY jakke.

Alle kan deltage, også selvom du ikke kører i løbet. Du skal blot upload dine billeder til:

#MARCELLOBERGAMOCUP    

Du kan upload lige så mange billeder du vil for at forøge din chance.

 

 

Årets spændende og tekniske ruter i Marcello Bergamo Cup byder, udover bakker og sidevind, på mange muligheder for, at fange flotte og spændende billeder af deltagerne i aktion. Kun din kreativitet begrænser dig, så med udsigt til muligheden for, at vinde én af de bedste jakker på markedet findes der ingen undskyldning for ikke at medbringe dit kamera.

Om du er til Giro D’Italia eller Marcello Bergamo Cup, eller begge dele, så bringer Maj måned ikke blot en fornemmelse for forår, men i endnu højere grad kampen om farverne Pink, Gul og Grøn ind i dit cykelliv.

Der er visse ting som er værd at kæmpe for.