DUFTEN AF DANSK FORÅR

DUFTEN AF FORÅR.

Netop denne weekend og denne søndag er duften af forår stærk.
Vejret er med os, og vi har i nat sat uret frem til sommertid.
For mange er det lig med at tage havemøblerne frem, men for os cykelryttere er det også oftest tid til at få sommercyklen frem.
Det værste salt er ved at være skyllet væk fra vejene, som igen er helt sorte.

Der er noget helt specielt over den første tur på sommercyklen, og mens jeg denne morgen gør mig klar, kan jeg næsten mærke asfalten under mig.

Vi har alle vores yndligsruter, de ruter vi kan køre med lukkede øjne.
Hvor vi kender hvert et sving, hvert et muligt bagerstop og hvor tiden føles så meget kortere end det Garmin´en viser, når vi er tilbage.
På denne forårsmorgen har jeg bestemt mig for at køre netop denne rute.
Starten er kold, og jeg kan godt mærke jeg skal banke lidt til for at holde varmen.
Det er let overskyet og sølle 7,2 grader viser termometeret mens jeg kører gennem Vejle Nords industrikvarter.
Der er absolut ingen vind.
Her tidligt om morgenen ligger vejene øde hen, og der er bare den her særlige duft af forår. 
Det eneste jeg kan høre er carbon-hjulenes syngen.

Jeg er dog ikke kommet mere end 3-4 kilometer uden for Vejle inden solen titter frem.
Det føles som om temperaturen er steget med 5 grader og duften af forår er endnu mere intens end før.
Følelsen af disse første rigtige solskinsdage kan ikke beskrives.
Det er på disse dage vinterens hårde, kolde og mørke træninger belønnes.

Ligesom vejene er helt øde denne søndag morgen, er skovene helt åbne.
Alle sidste års blade er faldet af, og på enkelte træer kan man se små lysegrønne blade kæmpe sig frem.
Det smukke ved cykling er netop elementernes skiften.
Vi vælger selv hvor vores næste tur skal gå hen, og alt afhængigt af vind, vejr og årstid gøres turen unik.

Solen har virkelig fået fat her inden i skoven, og stigningen sammeholdt med min stadig uskarpe forårsform gør, at jeg vælger at åbne vesten op.
Åben vest, åben trøje, solskin og stigningsprocenter - det får en til at tænke på bjerge og endnu højere temperaturer og stejle stigninger.

Jeg krydser Grejsdalen for at køre ud af Vejle.
Den sidste del af ruten er en gentagelse af sidste års Marcello Bergamo Coffee Ride.
Solen har gemt sig bag skyerne og det føles igen lidt småkoldt.

Mens jeg kører under hovedvejen mod Billund, og krydser cykelrute 36, er det eneste tegn på forår de smågrønne blade på buskene.
Solen er helt væk, vinden er kold og var det ikke for lyden af carbon-hjulene, så kunne det ligeså godt være februar lige nu.

Ruten går retur mod Vejle, og ind langs Ribe Landevej. Samme vej som normalt leder feltet i PostNord Danmark Rundt ind til afgørelsen time på rundstrækningen i Vejle.

Danmark Rundt stemningen får mig til at smide Kiddesvej ind på min rute, ligefor at se om vinteren har været for lang.

Jeg drejer op af Kiddesvej, og straks melder min Garmin Rasmus Guldhammers bedste tid op som reference. 
Taveligt og lige pludselig føles vinteren til at have været alt alt for lang.
Sølle 47 sekunder skal Rasmus bruge til at vride cyklen op over Kiddesvej.
Jeg må hurtigt se Rasmus´ virtuelle tid overskredet, mens jeg kæmper mig mod toppen.
Stadigt langt fra min bedste tid, og med endnu mere respekt for de professionelle kører jeg ud langt Strandvejen. 

Og mens jeg ruller under Vejle Fjord broen, og ud langs Strandvejen, så titter solen endnu engang frem.
Netop som starten på det danske forår traditionelt er. 
Tyk af forårsduft og med masser af forhåbninger om endnu flere fantastiske cykelture den kommende sæson.