MADS CHRISTENSEN - TALENTET FRA ODDER

Vi kører ud ad Tirsbæk Strandvej, vejen alle der har testet sig selv på Munkebjerg kender så godt. Kører du sammen med vennerne, starter poker-spillet allerede her - føringerne bliver kortere og kortere. Det gælder om at starte Munkebjerg med mindst mulig syre.
Denne torsdag er vi dog i bil på vej mod Munkebjerg. Det er over 30 grader - her midt i August - Danmark er ramt af hedebølge.
Perfekt i forhold til lanceringen af vores nye 77MB COMO DOT sommerkollektion - men også perfekt for de ishungrende vejlensere der har fundet vej til Det Lille Ishus ved Ibæk. Køen er lang - men vi må vente lidt endnu.
Vi har en aftale med Mads Christensen kl. 18.00, på parkeringspladsen ved tunnelen i bunden af Munkebjerg stigningen.
Det er ekstermt varmt, luften står helt stille og på en dag som denne har man mere lyst til en kold dukkert i Vejle Fjord end 5 opkørsler af Munkebjerg.

Kort efter ruller Mads ind, eller Mads C. som han kaldes blandt venner, gamle konkurrenter og tidligere holdkammerater. Han ankommer ikke i bil, men på sin nysamlede Factor. Direkte fra familien i Gårslev. Han har lige været hjemme og vende - efter en arbejdsdag på “kontoret” i Vejle. 
Han ankommer med sved på panden og backpack på ryggen.


Mads klæder om og gør sig klar til første gang op af Munkebjerg, en stigning han kender enormt godt. Han kører den hver dag - til og fra arbejdet i Vejle.
For 2 år siden rykkede familien til Vejle - fra en rækkehus i Hørning. De ville gerne have lidt mere plads og natur omkring sig, og forelskede sig i området omkring Gårslev.
De 20 km til Vejle afskrækkede ikke Mads, nej tværtimod. Han finder et frirum når cykler til job hver dag - et drømmejob som selvstændig bikefitter og kropsterapeut i Cyclo-position.

Han var gennem sin ungdomsår et af de største talenter cykel-Danmark har set.
Et naturtalent, for hvem cykling virkede som en leg. Han vandt ikke alle løb han stillede til start i - men tæt på. Meget tæt.
Mads var naturligvis et talent, og det krydret med hans seriøsitet gjorde ham til den absolut bedste i sine ungdomsår. Han elskede at træne, leve som en cykelrytter, gik op i sit udstyr og var generelt bare altid godt forberedt når han stod på startstregen.
I overlegen stil kørte han ofte alene til mål - gerne med mere end et par minutter ned til feltet og gerne mod modstandere der var et par år ældre end ham selv. Der var ingen tvivl om at Mads havde en lovende karriere foran sig.
Tilbage i 2002 skiftede han til juniorteamet Team PH. En talentsatsning der var stablet på benene af tidligere toprytter Tom Breschel - bygget op omkring Danmarks største talenter fra den årgang: Sønnen Matti Breschel, Mads Christensen, Anders Lund, Chris Anker Sørensen og Rasmus Fjordside mfl.
De var altdominerende og holdet fortsætter som U23 team, hvor dominansen blot understreges. Det kulminerer under U23 VM i Verona i 2004, hvor Mads vinder bronze og Matti slutter på 6. Pladsen. 
Landsholdstrøjen med rygnummerne fra Verona og den flotte bronzemedalje hænger begge i Mads´s studio i Vejle, der er ingen tvivl om at begge effekter betyder noget særligt for ham.

Resultatet fra Verona fuldender en fantastisk sæson for Mads og han står efterfølgende i den uvirkelige situation, at der ligger flere gode tilbud om om en professionel kontrakt på bordet.
Team CSC, Saunier Duval, Rabobank og QuickStep er blandt de største bejlere. Valget falder på belgiske QuickStep - modsat Matti Breschel som skriver med Team CSC og Bjarne Riis. Lefevere og det belgiske team kan tilbyde et vildt løbsprogram som motiverer Mads. Han flytter til Italien - alene. Til Toscana, Cecina - tæt på holdets helt store kaptajn Paolo Bettini. Og kastes dermed ud i det som er drømmen for alle cykelryttere. Køber en sølvfarvet BMW 330Ci, så han kan komme rundt mellem løbene og ikke mindst besøge de andre danskere.
Bo Hamburger, Nicki Sørensen, Michael Blaudzun, Brian Vandborg og Rolf Sørensen bor alle dernede. Og senere kommer også Matti Breschel, Anders Lund, Chistoffer Juul og Chris Anker Sørensen til.
Toscana er et sandt mekka for danske professionele i den periode. Området har helt optimale træningsbetingelser, varmt, tørt, bakker af forskellige højder - men også mulighed for at køre fladt.
Det krydret med kulturen, sproget, livstilen - gjorde kærligheden til Italien stærk den årrække.

Mads kører som utroligt stærkt fra sæsonstart i 2005 - han er som altid 100% forberedt - og har passet sin træning. Han sættes på holdet til at køre Giro d’Italia - og kommer på hårdt arbejde. Bettini har et par dage i førertrøjen, men Mads får også muligheden for at smutte i udbrud og vise talentet frem.Holdet havde ikke regnet med han ville klare alle 21 etaper, men efter 3 hårde og lærerige uger ruller Mads sammen med resten holdet ind i Milano. Han har gennemført sin første Grand Tour.
Men da han vender hjem til Cecina igen - rammes han af en tomhed. Han klarede opgaven, og bedre end de alle sammen havde forventet. Så på den front er han egentlig godt tilfreds - men efteråret skulle vise sig at være svær for Mads.
Giroen havde kostet kræfter, og der blev kørt ekstermt hårdt i de italienske efterårsløb.
Og han kommer hjem til en tom lejlighed, og der er masser af tid til at tænke over cykelløbet og tilværelsen generelt. 

“Det var en drøm på mange måder at flytte til Italien, men på den anden side også meget ensomt. Altså når man kom hjem fra løb, så kom man jo bare hjem til en tom lejlighed. Og rullede det så ikke lige, så kunne man virkelig gå og blive indebrædt over det. Det var hårdt og en svær tid for mig”, siger Mads om tiden i Cecina.

Mads har svært ved at finde motivationen og melder ind til teamet og Patrick Lefevre - at han ikke ønsker at køre på holdet næste sæson. Motivationen mangler - og Mads gør ikke noget halvt. Efter at være kommet ud af kontrakten - kommer lysten dog tilbage og han beslutter sig at skrive en ny et årig kontrakt med Barloworld, som også havde danske Christian “Gummi” Andersen på holdet.
Han flytter ind til Lamporecchio og kommer dermed tættere ind til nogle af de andre danskere. Han kommer godt igennem sæsonen - men beslutter sig for, at han skal tilbage til Danmark. Og han stopper helt med at cykle for en stund. Flytter til Århus og begynder en uddanelse som salgsassistent i Tøjeksperten i barndomsbyen Odder. 
Med tankerne på noget helt andet end cykelløb og væk fra presset for at opnå resultater - genfinder Mads glæden ved cykling. Glæden ved at træne.
Gennem de næste år kører han sig til en professionel kontrakt ved Team Saxo Bank i 2010 - og kører på holdet i 3 sæsoner. Han flytter tilbage til Italien, denne gang til Lucca og bliver en del af dansker-kolonien.
Han kører alle de løb han havde drømt om: Vuelta a Espana, Classica San Sebastian, Baskerlandet Rundt mfl. Og han gør sig gældende - han vinder ikke - man han er en faktor i løbene - og kører en masse Top 10 placering hjem - og viser at talentet er der.
Tiden i Italien er helt anderledes end første gang Mads var i Italien - måske også fordi han denne gang har sin kæreste Anita med - der er mere end bare cykling at tænke over.

I 2014 vender han hjem til Team CULT - og han kører de efterfølgende 2 sæsoner for danske Continental teams - uden dog at finde tilbage til hans “2010-2012” niveau. Mads indstiller definitivt karrieren i 2015, men kærligheden til cyklingen er der stadig.
Og i dag er han blandt toppen af de bedste danske bike-fittere. Det hele drives fra hans studio i Vejle, som en del af den flotte cykel-cafe “CoffeeStop” - hvor cykelryttere fra det meste af Jylland nyder at holde ind for at få en velfortjent pause fra Vejle hårde bakker.

Han fitter og guider cykelryttere fra hele landet - og deler dermed ud af sin erfaring til kommende talenter og motionister.
Mads har altid været en udstyrs-nørd og gået op i den mindste detalje, hvad enten der drejede sig om træning, udstyr eller kost.
Og selvom han ikke længere er at finde på den professionelle scene og har forliget sig med, at han ikke længere skal kæmpe mod de bedste - så elsker han stadig at sætte nummer i trøjen og komme ud og give den gas.

I øjeblikket helst Gravel-løb - i Danmark eller i udlandet.
Og som altid har Mads bedst fungeret med en synlig målstreg foran sig, så hans næste store mål er det amerikanske gravelløb - Dirty Kanza. Et grusvejsløb på 320 km gennem Flint Hills i det østlige Kansas.
En ting er sikkert - Mads skal nok være forberedt og klar til opgaven.
Klokken er 21.30, Mads tager igen back-packen på ryggen og kører hjem til familien i Gårslev - med solnedgangen i ryggen.