Liège - Bastogne - Liège 2016

Hvem skal stoppe den gamle spanske krigshest?

Kontroversiel eller cool - Alejandro Valverde står på tærsklen til en historisk bedrift og der er tyndet ud i rækken af konkurrenterne op til 2016-udgaven af Liége-Bastogne-Liége.

Af Lars B. Jørgensen

Resultatlisterne lyver sjældent, når det kommer til at vurdere en stor cykelsrytters vingefang.

Tag nu en mand som Alejandro Valverde. I årevis en af de mest konsistente rytter i sæsonen. Ikke bare stabil, men altid klar, synlig og klar til at køre med om sejren.

Vi taler om en sjælden race her.

”En drøm af en væddeløber” kalder mange ham efter Valverde for fjerde gang i karrieren havde slået til på sagnomspundne Mur de Huy og vundet Fleche Wallonne.

Nu gælder det Liége-Bastogne-Liége. Også her slog Valverde til i 2015 og det hører også med til historien, at den spanske veteran dagen efter cykelsportens ældste klassiker runder 36 år i en form, der tilsyneladende sjældent har været bedre.

De gamle druer

Skeptikerne, og hertil hører undertegnede, hvisler konspiratorisk om en mand der var indblandet i den skandaleombruste spanske dopingring Operacion Puerto og kun modvilligt tog sin straf, da der ikke var anden udvej. Og som ikke desto mindre er kommet tilbage uden at miste et gram i hverken saft, kraft eller vinderinstinkt.

Tværtimod ser Valverde ud til at ældes med samme ynde og fylde som de gamle druer fra Vega Sicilia, et af Spaniens fornemste vinhuse. Han har ikke mistet nævneværdigt med speed i sin afslutning efter 200-250 km i sadlen, hans iskolde overblik og rutine i de store endagesløb er i topklasse, og hvis han nogensinde kører ind en krise, når han skal over de kuperede og rullende bakkedrag i Ardennerne, kan han dække sig bag et gådefuldt og uigennemsigtigt pokerfjæs.

Vellidt og respekteret

Hvis det lyder som om skribenten har et ambivalent forhold til Alejandro Valverde Belmonte er det ikke lyv. Men som det er med mennesker i al almindelighed, kan der være noget formildende over at se dem på nært hold. For der er ingen tvivl om, at Valverde er vellidt og respekteret især af de mange spansktalende ryttere i feltet, som han hilser på med et jovialt ”hombre” og et håndslag i startområdet før en Tour-etape eller en forårsklassiker.

Når det er sagt, er der ikke gået nogen kærlighed tabt mellem rivaliserende spanske stjerner som Alberto Contador, Joaquim Rodriguez og Valverde selv.

”Alberto ved bare, at Movistar altid forsøger at jagte ham ned, hvis han angriber,” som det lyder fra en tidligere ansat hos Team Tinkoff. Og at der er kold luft mellem Valverde og Joaquim Rodriguez er blevet ubarmhjertigt udstillet ved flere VM-løb, hvor der har været knas i kommandovejen på det spanske landshold.

Quicksteps urostiftere

De stridigheder kan Valverde tillade sig at se stort på i Liége-Bastogne-Liége. Alberto Contador har valgt at holde fokus på Tour-forberedelserne og Rodriguez er aldrig for alvor kommet i gang i denne sæson.

Favoritrollen til feltets gamle garvede krigshest kommer man ikke uden om. Men det bliver endnu en gang med Etixx-Quicksteps tidligere LBL-vinder Dan Martin og sidste år toer i løbet, den fyrige

unge franskmand Julian Alaphilippe som de mest oplagte emner til at forstyrre Valverdes sejrskurs.

Dan Martin, den lille irer med de fine klatreben og den duknakkede fremtoning, elsker ikke bare Ardennerne, men de store løbsmonumenter.

”Det er en meget poetisk måde at køre løb på og det er en del af magien ved det. Du starter dagen, tømmer tanken og du skal have det hele til at gå din vej. Det er klassikerne, der inspirerer til nogle af de største dramaer, der går cykling til så fantastisk en sport. Og så kan jeg godt lide, at det mere eller mindre er den samme rute år for år, du tester dig selv på,” siger Dan Martin til Velonews.

Lidt er der justeret på ruten i år, så Dan Martin og de andre startende gør klogt i at have læst på lektien hjemmefra.

Ændringerne er en konsekvens af en tendens til at gribe selv de største og mest krævende klassikere mere forsigtigt og konservativt an end i 1990erne og førhen. Hvor man tidligere kunne se en stigning som La Redoute udgøre et nøglepunkt i løbet, blæser det meste af feltet i dag hen over den to km lange stigning, som i år kommer efter 216 af de i alt 253 km.

Derfor har arrangørerne valgt at ryste posen og smide en ny finalestigning ind til afløsning for St. Nicolas, der nu ligger som næstsidste forhindring.

Den nye stigning hedder Cote de la Rue Naniot, der dækket af pænt anrettede ”Amalienborg-brosten” ligger små tre km fra målstregen i Liége-forstaden Ans og som stiger 10,5 procent over 600 meter.

Udsigten til den lille rappe rampe vil næppe give hverken Valverde eller Dan Martin onde drømme. Men det vil helt sikkert øge forhåbningerne om at se favoritgruppen gå op i limningen og den stærkeste mand udkrystallisere sig.

Favoritter:

Alejandro Valverde (Movistar).
Den forsvarende vinder viste i Fleche Wallonne, at han har både tempo og timing på plads. Holdet er homogent og som skabt til at gøde for sejr nummer tre med dedikeret føringsarbejde.

Julian Alaphilippe (Etixx-QuickStep).
Sidste års toer og åbenbaring i Ardennerne ser ud til at være kommet sig over den kyssesyge, der lagde en dæmper på afslutningen af 2015 sæsonen. Matcher Valverde i hurtighed, men ikke i koldblodighed og rutine. Andenpladsen i Fleche Wallonne var et selvlysende signal om den 23-årige franskmands form.

Dan Martin (Etixx-QuickStep).
Vinder af LBL i 2013 og tæt på i 2014, hvor et styrt i sidste sving forhindrede en tilsyneladende sikker topplacering. Satte flot holdet i scene i onsdagsløbet Fleche Wallonne, hvor man meget langt ind i løbet fløj under radaren, overlod det grove arbejde til Movistar for i stedet at lægge pres på med formskarpe.

Michal Kwiatkowski (Team Sky).
Valgte at springe Fleche Wallonne over og få lagt nogle træningskilometer ind i Spanien i stedet. Gil bogstaveligt talt kold i Amsel Gold Race, men klasse fornægter sig næppe, selv om den polske eks-verdensmester også har kørt flere af de flamske brostensløb og måske mangler den sidste gnist.

Rui Costa (Lampre).
Den lange portugiser mangler stadig at vinde et af de store monumenter. Har udholdenheden til at sidde med i finalen, men ser ikke ud til at have det samme punch, der gjorde ham til verdensmester i 2013.