24 TIMERS LE MANS - ET LIV I CIRKLER

24 TIMERS LE MANS - ET LIV I CIRKLER
Tekst & Fotografi - Jesper Grundahl

Med hele tre deltagende hold i Marcello Bergamo team kit, i dette års 24 Timers Le Mans, har jeg således begivet mig til Ballerup Super Arena en små-grå, små-kold fredag morgen. Herude på Vestegnen findes der ikke meget liv denne morgen, og jeg bliver således mødt af den kunstneriske replika af cykelbanen i Ballerup i selskab med en forladt indkøbsvogn. Om indkøbsvognen har en direkte forbindelse til Team Netto-Løgismose skal jeg lade stå hen i det uvisse, men ved senere inspektion på deres team plads i arenaen er min første indskydelse ikke helt forkert.

Under normale 6 Dags Løb forhold i Ballerup Super Arena kan man være sikker på, at “…….her er der stemning og fest”, men ved mit møde med indercirklen af banen denne morgen virker festen en anelse slap, og helium i ballonen er feset en lille smule af. Faktisk føles det som jeg er gået ind til en undergrunds morgenfest i indre København, hvor folk har danset hele natten, og nu kører på 14 time, og jeg er den ædru. Mit indre undergrundsklub scenarie bliver endnu mere forstærket da jeg mødes med en venlig henvisning til hvor doping kontrollen findes. Jeg håber ikke de forventer jeg skal bruge spanden.

Men der er liv herude i forstæderne”, som Jan Gintberg siger, og til trods for at der stadig er hele 9 timer og 26 minutter tilbage, så er der puls og sving i hjulene oppe på banen imens de resterende ryttere slapper af, eller varmer op, eller spiser eller prøver at sove bare en lille smule. 24 timer på cykel, rundt i cirkler - det kræver mands- og kvindemod.

[open_gallery]

[close_gallery]

Herinde i de hellige cykelhaller er folk så småt ved at vågne. Musikken er endnu ikke kommet i gang, og bortset fra en enkelt tilskuer er det småt med sang og dans på tilskuerpladserne. Men drengene og pigerne er i live efter nattens strabadser, og et løb som startede aftenen før kl. 20.00.

Specielt den sene nattetime imellem kl. 02.00-04.00 var sej, fortæller en rytter mig, hvor lyset i indercirklen og på tilskuerpladserne var slukket med kun banen oplyst.

[open_gallery]

[close_gallery]

Team Schneider ruller på friskbrygget kaffe, og der skiftes hurtigt rytter på banen blandet teamet som kører i Marcello Bergamo’s Sportivo kollektion med deres egne team farver. Assistancen til den kørende rytter tager imod. Det er tid til tørt tøj, smide benene op og måske endnu en omgang kaffe.

I den anden ende af hallen finder jeg Team Netto-Løgismode, som ligeledes kører i Marcello Bergamo, og jeg indser hvem den forladte indkøbsvogn tilhører.

I modsætning til resten af cykelbanen, så er her fuld stemning og fest hos team Netto-Løgismose. Flag og Den Sorte Hund pryder holdets sovekabine imens en gul parasol skævt står og skærmer en rytter for hallens ovenlys. Sol er her ikke meget af, men helt sikkert på det indre sind.

[open_gallery]

[close_gallery]

Bags holdets sovekabine finder jeg yderligere to ryttere, som - om man så må sige - er kollapset på deres madrasser omgivet af festlige gule balloner. Efterfest billederne pibler frem igen, og selvom mine egne børn hver fredag siger til mig, at man kan aldrig få for meget slik, så har jeg nu fotografisk bevis på, at man kan gå direkte kold i sukkerbordets glæder. Eller også er man bare så træt at man ikke orker endnu en pose Matador Mix.

[open_gallery]

[close_gallery]

Kampen om pokalerne fortsætter ufortrødent oppe på banen, hvor der køres om spurterne og to flasker rødvin fra det bugende gavebord, som pryder langsiden ved siden af dommerteltet. Imens rytterne fræser rundt og rundt møder jeg Team ATEA, som ligeledes kører i et special team kit af Marcello Bergamo’s Sportivo kollektion.

Team ATEA’s kvindelig rytter overtager fra firmaets administrerende direktør Morten Felding. Musikken fra MTV spiller over hallens højtaleranlæg. Nik & Jay synger frejdigt: “……..som om alting var magisk”, og jeg er sikker på at efter endnu en omgang, og endnu en omgang, her i 24 Timers Le Mans livs cirkler, så vil alting sikkert blive endnu mere magisk når klokken ringer for den allersidste omgang.

Solen stråler glad da jeg forlader hallens kunstige lys. Endnu en nat på “klubben” er forbi, men imens resten af Vestegnen nyder deres formiddagskaffe og en tebirkes, så holdes hjulene i gang inde i hallen. Med et positivt mindset og team spirit. 

Der er “kun” 8 timer og 30 minutter til det ternede flag svinger ved målstregen. Hold ud.