EN KORT, EN LANG

EN KORT, EN LANG.

Cykling har altid været et spørgsmål om valg.

Skal jeg køre til højre?
Skal jeg køre til venstre?
Skal jeg tage korte ben på?
Skal jeg tage lange ben på?
Skal jeg tage en vest med eller ej?
Skal jeg køre efter ham eller skal jeg blive?

Listen er næsten uendelig for de valg man står overfor som cykelrytter.
Det er ikke blevet nemmere med årene efterhånden som sporten og udvalget af avanceret, teknisk cykeltøj er eksploderet i takt med producenternes udvikling af avanceret produkter.

Året igennem er vi som ryttere bombarderet med valg vi skal foretage i forhold til det tøj vi iklæder os, når vi skal ud at cykle. Fordi cykling er ikke bare et spørgsmål om at hoppe på den nærmest “hest” og ride “D.U.A.D.A” i sort hættetrøje. Hvis du forstår sådan en lille én. Vi vil som ryttere gerne møde sporten lige på og hårdt, og det skal helst være ude at koge over og dø med støvlerne på.
Vi spejler os i Pro rytternes påklædning, som vi ser på TV eller til løb, og vi spejler os i deres teknisk avanceret udstyr fra cykler til baselayer, solbriller, sko, jakker, jersey og generelt “bling” for bling’s skyld.
Kort sagt, vi er nogle “lirekarle” og “høns” som elsker at se godt ud imens vi tramper derud af.
Sådan har det altid været, så hvorfor lave om på det når det ikke er et problem?

August og September måned er traditionelt set der hvor vinden begynder at blæse den anden vej.
Vi er kommet igennem sommeren hvor vi har dyrket vores “tan lines” i tynd, tynd jersey og bib. Også kaldet “Kort, Kort”, og har som sådan gået igennem sommeren i en bizart kropsfarve.
Her må man måske nok bemærke, at en totalt hvid overkrop, 3/4 brune arme og ben ser en kendelse mærkeligt ud på den lokale eller sydlige strand. Faktisk er jeg ikke sikker på det virker særligt tiltrækkende på det andet køn når man står og ligner Michael Rasmussen på en halvdårlig løbsdag, men jeg tror vores koner/kærester forlængst har givet op og stiltiende accepteret det “normale”.
Med hensyn til de andre gæster på stranden skal vi måske bare lade deres mening ligge.

Lad os se fakta i øjnene.
Sommeren er ved at gå på hæld i August, og når vi rammer September begynder mørket at komme hurtigere. Det er ved at være slut med udelukkende at køre i de korte tynde jerseys og vi har behov for at finde noget andet tungere gear frem, som konen ikke har opdaget endnu, til at hjælpe imod vandet og vinden.
Men skal det være EN KORT eller EN LANG?


Det er selvsagt et temperament spørgsmål. Jeg er personligt en “frossenhund”, og med mindre temperaturen er på den anden side af 18 grader begynder jeg at se mig om efter noget varmere. Jeg magter ganske enkelt ikke at være syg eller forkølet, så jeg pakker mig ind, men med den nyeste teknologi behøver det ikke at være til kogepunktet. 



Jeg har den seneste tid haft fornøjelsen at prøveteste Marcello Bergamo’s nyeste, teknologiske “wünderkind” - IDRO REGN JERSEY - som er tilgængelig i både kort- eller langærmet.
Årstiden taget i betragtning, og det omskiftelige vejrlig, har jeg kørt i den kortærmet udgave af IDRO Regn Jersey.
Kort fortalt er det en avanceret, højteknologisk, microfiber jersey/jakke som er vandafvisende ned til 10.000mm. For de uindviede betyder det ganske enkelt: “SuperDrivVådStormflodsAfvisendeMateriale”, som kan holde selv den hårdest regnbyge fra kroppen. At den tilmed er vindtæt og åndbar er endnu en bonus.
Specielt set i forhold til normale vind/regnjakker som ofte har lukkede sømme, og føles som at rulle rundt i et drivhus.
Derudover har IDRO trøjen 2 elegante reflexstriber på både front og ryg. 
Man kan jo godt køre sikkert - selvom man ser godt ud"!

For os “dødelige” betyder det ganske enkelt at du teknologisk set er fuldt på højde med både Nibali, Froome og Jacob Fuglsang og tilmed ikke går ned på stil i Marcello Bergamo’s nye 77MB linje. 



Anvendelsen for IDRO Regn Jersey strækker sig langt. Du vil måske bedre kende den under betegnelsen “Gabba”, men IDRO skræller væsentlige gram af “Gabba” og pakkes snildt sammen i en baglomme. Eller du kan vælge at køre i den med blot et simpelt baselayer under.
Afhængig af temperament kan du frit vælge imellem den langærmet udgave eller den kortærmet, som du kan kombinere med løse ærmer hvis du er en “frossenhund”.

 Såfremt det lyder for kompliceret kan du også vælge Marcello Bergamo’s SPORTIVO langærmet jersey, som er produceret i det kendte Super Roubaix materiale.
Super Roubaix materialet er perfekt til overgangsperioden, let oprevet inderside sikrer naturlig kropsisolering.
Endda i det stilrene 77MB design.
Jerseyen har et super tæt racefit og siddet som støbt til kroppen, grundet det elastiske Super Roubaix materiale.
3 lommer, hvoraf den ene med lynlåslomme sikrer at du har masser af praktisk plads til både gels, mobil og nøgler.
Ribkanten er i praktist reflekselastik.

I den sidste ende er det er blot et spørgsmål om du har benene på dagen.
Om det skal være EN KORT eller EN LANG er et temperamentspørgsmål. Det er sædvanen tro et spørgsmål om valg. Valget er dit når du føler temperaturen er til det, men vi garanterer, at det udstyr som skal holde dig kørende, og beskyttet, igennem efteråret er så teknologisk avanceret at det er en Pro peloton rytter værdig. 
Og så har vi ikke engang nævnt EN TREKANT, EN STANG eller EN KLOKKE SOM SIGER DING-DANG endnu!
LINK til produkter:
77MB KORT IDRO REGNTRØJE
77MB LANG TRIKOT - BLACK EDITION / GRÅ

Tekst og foto: Jesper Grunddahl