PASSIONEN BAG TØJET
En beretning om OPTOUR og produktionen af deres kit.
Tekst og billeder: Medstifter af OPTOUR - Mikkel Würtz
Det er de historier man husker.
Med det for øje startede vi OPTOUR og det er nu ved at være 3 år siden, men først i år fik vi lavet vores første komplette sæt. Jersey, bibs, vest og sokker.
Efter en del research, test og forliste prøver fra Kina fandt vi frem til Marcello Bergamo. En rent held og et perfekt match. Den samme sjæl og passion vi søger finder man i tøjet fra denne italienske familie virksomhed.
[open_wide]

[close_wide]
FØRST CYKLING - SÅ MØDE
Klokken er vel omkring 13.00 og jeg er netop kommet ind fra en morgentur med Marcello og kaffeklubben. En gruppe stærke mænd i alderen 68-72 år for fuld pedal. Min Garmin siger omkring 100 km med 30 km i snit.
Jeg bliver tilbudt et bad inden vi starter produktionen. Sweet!
Vi skal idag igangsætte produktionen af det nye OPTOUR kit. Og jeg er super spændt på at se de første prøver.
DESIGNET OG DE FØRSTE PRINT
Vi går en tur i produktionen og på et 10 meter langt bord, finder jeg det der snart skal blive omdannet til OPTOUR sættet. Vi har hjemmefra designet vores komplette sæt og her bliver diverse online templates gjort klar til print. Efter printet skal det overføres på stofferne som forinden er blevet skåret ud i de størrelser vi skal bruge.
[open_wide]
[close_wide]
[open_gallery]




[close_gallery]



STYKKE FOR STYKKE
Printet er overført og nu skal vores jersey samles. Vi går mod sy-stuen med de løse dele. Man fornemmer hurtigt at det her er hjertet i produktionen og vi møder en mur af koncentration og præcision.
Vores jersey ligger i 14 løsdele, og skal nu blive til noget jeg snart kan cykle afsted i.
Imponerende at se hvordan en jersey stykke for stykke syes sammen, og inden man ved af det har den passeret 18 forskellige stationer, hvor den til sidst lander på Fioenza’s bord.
Her er den endlige kontrol.
[open_wide]

[close_wide]
[open_wide]

[close_wide]
FRA STATION TIL STATIONFra en bunke løsdele samles tøjen hurtigt et færdigt resultat. En OPTOUR trøje skal forbi 18 stationener inden den er færdig syet.
[open_gallery]


[close_gallery]




INTET GÅR FORBI
Det sidste tjek. Alt tøj der forlader fabrikken skal igennem det sidste kvalitets tjek inden det bliver sendt. Marcello Bergamo står for en solid kvalitet og passion bag hvert produkt og derfor er stadig Fiorenza der tjekker tøjet for fejl. Her tjekkes alle syninger for løse snore mm. Når tøjet er gennemgået pakkes det og sendes afsted.

DET ENDELIGE RESULTAT
Efter ca. 7 uger fra vores besøg på fabrikken ankommer tøjet til vores base i Frankrig. Tøjet sidder lige i skabet og vi er super glade for resultatet.
Vores ide med sættet er at lave et enkelt, rent sæt med et par referencer til vores franske base Pont du Loup.
Vores pastel-grønne farve er hentet med inspiration fra farverne på de skodder der pryder bygninger i og omkring Nice.


